Vikar - Ofte stillede spørgsmål



På denne side har vi samlet nogle af de typiske spørgsmål om vikar.

Hvor lang tid varer et vikariat?

Det er meget forskelligt. Et vikariat kan vare fra en halv dag op til langvarige vikariater som f.eks. barselsvikariater eller lignende.

Hvad er lønniveauet som vikar?

Lønnen afhænger af dine kvalifikationer og af jobindholdet. Som vikar vil du få en timeløn, der varierer fra vikariat til vikariat.

Kan jeg selv vælge, om jeg vil tage det tilbudte vikariat?

Ja, det er fuldstændig op til dig, om du tager det tilbudte vikariat.

Må jeg være tilmeldt flere end et vikarbureau?

Ja, det må du gerne. Der er ikke sat nogle grænser, og det forøger kun din chance at få et vikariat så hurtigt som muligt.

Hvem skal jeg kontakte, når jeg bliver syg?

Du skal så hurtigt som muligt melde din sygdom til din kontaktperson hos vikarbureauet, som derefter vil informere kunden. Sygedagpenge bliver udbetalt efter gældende regler.

Får jeg feriepenge som vikar?

Alle vikarer er berettiget til at modtage feriepenge. Du får et feriekort, og det vikarbureau, du er i arbejde for, skriver feriekortet under.

Får jeg pension som vikar?

Det afhænger af, om det vikarbureau, du arbejder for, har en form for overenskomst.

Hvor lang tids opsigelse har jeg som vikar?

Hvis det er dig, der siger op, gælder følgende:

  • Du har været ansat i 0-3 måneder som vikar: Opsigelsesvarslet er som aftalt, ellers intet varsel.
  • Du har været ansat i 0-3 måneder med aftalt prøvetid: Opsigelsesvarslet er som aftalt (max. 14 dage). Hvis der intet er aftalt, intet varsel.
  • I alle andre tilfælde: En måned til udgangen af en måned. Du kan ikke sige op og fratræde f.eks. den 15. i en måned.

Hvis det er arbejdsgiveren, der ønsker at opsige ansættelsen:

  • Du har været ansat i 0-3 måneder som vikar: Opsigelsesvarslet er som aftalt, ellers intet varsel.
  • Du har været ansat i 0-3 måneder med aftalt prøvetid: Opsigelsesvarslet er som aftalt, dog mindst 14 dage.
  • Du har været ansat i 0-6 måneder uden aftalt prøvetid: Opsigelsesvarslet er en måned i de første seks måneder.
  • Du har været ansat i 6 måneder-3 år: Opsigelsesvarslet er tre måneder.

Tilbage til oversigten over vikarbureauer

Annonce:
Cookies på IT-Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra IT-Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.