JN Data A/S

Serviceminded og faglig dygtig IT-supporter

JN Data A/S, Silkeborg

Er du teknisk velfunderet, og brænder du for det gode samarbejde med dine kollegaer? Får du god energi af at hjælpe brugere med deres forskellige problemstillinger? Så er det dig, vi søger til JN Datas Service Desk i Silkeborg!

JN Data er en af de absolutte sværvægtere inden for IT-drift i den finansielle sektor. Vi råder over ekspertise inden for en række avancerede teknologier og har omfattende erfaring i effektiv og pålidelig håndtering af alle aspekter af IT-drift og IT-infrastruktur. Vi er 700 kompetente og resultatorienterede medarbejdere, som betjener over 40.000 individuelle arbejdspladser.

Din IT-support sikrer den gode brugeroplevelse
I Service Desk er vi ansigtet ud mod vores brugere. Vores fornemmeste opgave er at genoprette den normale service hurtigst muligt og med høj kvalitet. Vi skal sikre den gode brugeroplevelse, uanset brugerens faglige og organisatoriske niveau. Hverdagen kan til tider være hektisk med rigtig mange bolde i luften. Vores kunder forventer, at vi kan bevare overblikket og formår at holde alle interessenter velinformeret, også når der er travlhed.

Dit primære ansvarsområde bliver at yde teknisk support til brugere hos JN Data, Jyske Bank, Bankdata og Bankdatas pengeinstitutter. Arbejdsopgaverne er mangfoldige og vil bl.a. være:

  • brugersupport på Windows- og Citrixmiljøer
  • brugersupport på Officeprodukter
  • sagshåndtering i både JN Data, Jyske Bank og Bankdata
  • samarbejde med 3. parts leverandører
  • samarbejde med 2nd level.

Vi modtager henvendelser via telefon og ITSM-systemer (Cherwell, Lotus Notes, HP Service Manager og IP Soft) eller mail og løser disse ved brug af bl.a. remote desktop-løsninger.

Du er kompetent IT-supporter med lyst til nye udfordringer
Vi ønsker os en kollega, som kan sætte et stort flueben ved:

  • Du er uddannet IT-supporter og har arbejdet i en teknisk telefonsupport i min. tre år i en større virksomhed.
  • Du er fagligt dygtig med bred erfaring inden for Windows- og Citrixmiljøer.
  • Du har stærke kompetencer i support af Officeprodukter inkl. Outlook. Erfaring med Office 365 vil være et ekstra plus.
  • Du er erfaren bruger af et eller flere ITSM-systemer.
  • Du er udadvendt med gode danskkundskaber og sætter en ære i at yde en god professionel support.
  • Du kan også sagsbehandle på engelsk – både mundtligt og skriftligt.

I din ansøgning skal du beskrive, hvad du forstår ved god kundeservice, og hvad vi kan forvente, hvis vi ansætter dig i den ledige stilling.

Vores support er bemandet fra kl. 7.15 til kl. 17 (kl. 18 om torsdagen). Vi foretrækker ansøgere, som primært kan varetage lukkevagten dvs. med følgende mødeplan kl. 9-17 (mandag-onsdag), kl. 10-18 (torsdag) og kl. 9.30-17 (fredag).

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning via linket.
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marianne Hansen på 21 82 68 95.

Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver indbudt til samtaler i uge 33 og 34.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: For at blive ansat i JN Data, skal du fremvise en ren straffeattest og må ikke være registreret i RKI. Dette følger vi op på ved samtalerne.


Om JN Data

JN Data voksede i 2002 frem af et fællesskab mellem Jyske Bank-koncernen og Nykredit.
Det skete ud fra tanken om, at et fælles IT-drifts- og teknikselskab gav stordriftsfordele, konkurrencedygtig pris og kvalitet og ikke mindst kunne sikre og udvikle fremtidens IT-infrastruktur.

I dag bidrager vi til at skabe og videreudvikle det teknologiske fundament for vores kunder: Jyske Bank, Nykredit og de finansielle IT-udviklingshuse BEC, SDC, Bankdata og Silkeborg Data. Da udviklingshusene servicerer 200 af de største pengeinstitutter i Danmark og Norden, når vores løsninger ud til mere end 40.000 arbejdspladser. Vi bor i Silkeborg og har et kompetencecenter i Roskilde.

Læs mere om os på www.jndata.dk og følg os på LinkedIn.

Cookies på IT-Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra IT-Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.