JN Data A/S

GRADUATES – DB2 FOR Z/OS DATABASE ADMINISTRATORER (DBA)

JN Data A/S, Roskilde eller Silkeborg

Har du lyst til at specialisere og fordybe dig indenfor databaseadministration hos en af de absolutte sværvægtere, når vi taler IT-drift indenfor den finansielle sektor?

Så er du måske en af vores to kommende Graduates til JN Datas afdeling for Databaser, hvor du sammen med de øvrige i teamet skal sikre og udvikle driften af vores løsninger baseret på den centrale Db2-platform.

JN Datas fornemmeste opgave er at sikre Jyske Bank, Nykredit, BEC, Bankdata og SDC en stabil, sikker og effektiv it-drift. Vi bidrager i høj grad til at videreudvikle partnernes forretning ved at fungere som sparringspartner både i valget af IT-strategi og daglige IT-løsninger samt ved indførelse og drift af løsningerne.

SKRÆDDERSYET UDDANNELSESFORLØB MED EN MENTOR TILKNYTTET

Db2-teamet består af 10 meget dygtige og specialiserede databaseadministratorer, som du vil indgå i tæt samarbejde med. Der hersker en arbejdskultur, hvor der er rig mulighed for specialisering samt sparring med dygtige og energiske kollegaer, der brænder efter at arbejde sammen med dig. Vi har ligeledes tætte samarbejdsrelationer med gruppen af Db2 systemprogrammører.

Vi møder dig, der hvor du er, og tilbyder at uddanne dig, så du kan indgå i vores team af Db2 DBA'ere med egne opgaver og ansvarsområder. Vi skræddersyer uddannelsesforløbet, når vi kender din profil og erfaring. Du vil få en mentor, der gennem hele dit forløb vil stille sin viden og erfaring til rådighed og dermed sikre dig den bedste oplæring og uddannelse inden for DBA og JN Datas systemer.

SPECIALISERING OG FORDYBELSE INDENFOR DATABASEADMINISTRATION

En del af uddannelsen indebærer, at du får tildelt dine egne opgaver og ansvarsområder, som er med til at sikre sikker, stabil og effektiv drift af Db2 for z/OS databaserne for vores kunder. Opgaverne vil være relateret til både almindelig databaseadministration i samarbejde med partnerne samt udbygning og vedligehold af egenudviklede værktøjer. Herunder:

  • hennemførsel af ændringer til kørende databaser
  • deltagelse i DBA gruppens hotline-funktion
  • at vedligeholde og udbygge JN-udviklet værktøj til Db2-håndtering
  • at genskabe data efter fejl og migrere (kopiere) data mellem databaser
  • overholdelse af regler for sikkerhed og god dataskik
  • at udarbejde procedurer, der skal sikre en stabil og sikker Db2 for z/OS-platform fremadrettet
  • holde fokus på automatiseringer og tiltag til at effektivisere, standardisere og konsolidere forvaltningen
  • deltagelse i projekter – både interne og med vores kunder
  • håndtering af fejl, performanceopfølgning og sikring af, at data altid kan genskabes fra backups.

Din kontaktflade bliver stor både internt i JN Data og ud mod vores kunders udviklingsafdelinger.

JN Data har hovedkontor i Silkeborg og kompetencecenter i Roskilde og Warszawa. Din faste base kan enten være i Silkeborg eller Roskilde, men du må påregne lejlighedsvis rejseaktivitet mellem lokationerne.

INTERESSE FOR RELATIONEL DATABASE TEKNOLOGI OG DRIFT AF STORE KOMPLEKSE SYSTEMER

Du har en teoretisk uddannelse – minimum datamatiker. Det er en fordel, hvis du allerede har stiftet bekendtskab med z/OS (Mainframe)-verdenen og har måske allerede noget viden om Db2 som central database. Du har interesse for relationel databaseteknologi, og du tænder på drift af store komplekse systemer.

Endvidere forventer vi, at du:

  • har lyst og evne til at kommunikere med vores kunder på et professionelt og serviceminded niveau
  • arbejder på en systematisk, metodisk og pålidelig måde
  • opretholder en høj kvalitet og produktivitet i dit arbejde
  • formår at sætte dig i kundernes sted og forstå deres problemstillinger og situation
  • har analytiske evner, er struktureret og har overblik
  • evner at bringe brugbare løsninger i spil på en konstruktiv måde
  • kan indgå i et team, hvor I lytter, konsulterer og diskuterer med hinanden, samtidig med at I udnytter hinandens kompetencer.

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Send din ansøgning senest den 25. juni 2018 via nedenstående link.

Hvis du har flere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Schouboe på tlf. 6088 0242. Ansøgninger vurderes efterhånden som de modtages, og relevante kandidater bliver løbende indbudt til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: For at blive ansat i JN Data skal du fremvise en ren straffeattest og må ikke være registreret i Experians RKI-register. Dette følger vi op på ved samtalerne.


Om JN Data
JN Data voksede i 2002 frem af et fællesskab mellem Jyske Bank-koncernen og Nykredit. Det skete ud fra tanken om, at et fælles IT-drifts- og teknikselskab gav stordriftsfordele, konkurrencedygtig pris og kvalitet og ikke mindst kunne sikre og udvikle fremtidens IT-infrastruktur.

I dag bidrager vi til at skabe og videreudvikle det teknologiske fundament for vores kunder: Jyske Bank, Nykredit og de finansielle IT-udviklingshuse BEC, SDC, Bankdata og Silkeborg Data. Udviklingshusene servicerer 200 af de største pengeinstitutter i Danmark og Norden. Vi bor i Silkeborg og har et kompetencecenter i Roskilde og i Warszawa.

Læs mere om os på www.jndata.dk og følg os på Linkedin

Cookies på IT-Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra IT-Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.