Historien om Fest For Fyrede


Havefest for fyrede it-folk

Den allerførste Fest For Fyrede blev afholdt i 2010 som en privat fest i direktøren for Miracle A/S, Mogens Nørgaards baghave. De inviterede var nogle IT-folk, der var blevet fyret af et firma, som Miracle A/S samarbejdede med.

Arrangementet var en succes og udviklede sig til to nye åbne arrangementer for andre fyrede it-folk. Nu inviterede Mogens Nørgaard eksterne foredragsholdere. Kaare Danielsen, administrerende direktør i Jobindex A/S fortalte om, hvordan man søger job og der blev arrangeret speeddating, hvor headhuntere blev præsenteret for de jobsøgendes elevatortale.

Powerjobsøgerne starter

Samme år dannede Malene Gregaard Wilsly det der i dag hedder Powerjobsøgerne og er en non-profit organisation. Projektet startede Malene efter et år som jobsøgende for at holde motivationen oppe i en tid med stigende arbejdsløshedstal. Idéen var at skabe et netværk uden for a-kasse- og jobcenter-regi, hvor jobsøgende kunne sparre og bruge hinandens kompetencer og erfaringer.

Fest For Fyrede og Powerjobsøgerne møder hinanden

Med en ambition om at få endnu flere deltagere gik Powerjobsøgerne i gang med at finde eksterne sponsorer og tog fat i Jobindex og Kaare Danielsen. Kaare sponserede kaffe, vand og mad til deltagerne og sendte derudover invitationer til 100.000 personer via jobindex.dk. Resultatet blev, at 450 deltagere mødte op til arrangementet.

Arrangementet var en kæmpe succes og Kaare Danielsen inviterede Mogens Nørgaard – der havde holdt det første Fest for Fyrede – og tog navnet Fest For Fyrede med. Andre netværksgrupper som Aktive Ingeniører, Senior Erhverv og getAhead.dk blev også inviteret til at deltage i at afvikle arrangementerne.

Fest For Fyrede vinder Beskæftigelsesprisen 2014

Siden har Fest For Fyrede haft vokseværk og bliver afholdt i både Sorø, Aarhus, Fredericia, Aalborg og Odense. Ambitionerne har aldrig fejlet noget og i september 2014 blev det hidtil største Fest For Fyrede arrangement. Omkring 2.000 deltagere mødte op i Falconer Salen på Frederiksberg. Det blev et brag af en fest med en masse gode og inspirerende foredrag, workshops og CV-rådgivning. Som en stor overraskelse fik Jobindex, sammen med Powerjobsøgerne, SeniorErhverv, getAhead og Aktive Ingeniører, overrakt Frederiksberg Kommunes beskæftigelsespris. Prisen gives for et godt initiativ i forhold til at skabe et veltilrettelagt arrangement med varierende oplægsholdere og for at sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at ledige mødes og danner netværk med hinanden.

En deltagers beretning

Christina Dam Nilsson deltog til Fest For Fyrede i Falconer Salen i forået 2014. Læs hendes beretning fra dagen.


Annonce:
Cookies på IT-Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra IT-Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.